Personale

Plejehjemmet Else Marie er en moderne arbejdsplads for 35 meget engagerede og kompetente medarbejdere.

Der er forskellige faggrupper ansat, hvilket betyder at vi har flere indgangsvinkler til at skabe en høj kvalitet i forhold til sundhed og forebyggelse samt livskvalitet. Vi arbejder med at anvende den nyeste viden til gavn for så vel beboere og medarbejdere.

Den overordnede daglige ledelse varetages af forstanderen. Leder for plejen er souschef.

Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består af en sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, social- og sundhedshjælpere, plejehjemsassistent/aktivitetsmedarbejder, ernæringsassistenter og rengøringspersonale, en sekretær samt en servicemand, som ordner de mere håndværksmæssige opgaver i huset.

Medarbejderne er opdelt i et serviceteam og et plejeteam. De to teams arbejder tæt sammen om de daglige opgaver.

Serviceteamet har ansvar for køkken, rengøring, vaskeri, sekretariatsfunktion og vedligeholdelse af ejendom og have. Serviceteamet lægger vægt på et højt serviceniveau og en høj kvalitet i arbejdet. Plejeboligerne rengøres en gang om ugen, desuden bliver boligen tilset og rengjort efter behov.

Vores vaskeri vasker beboernes private tøj.

Plejeteamet har ansvar for den daglige pleje og omsorg i samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere. Desuden indgår plejepersonalet i samvær, aktiviteter m.m. sammen med beboerne.

Hver beboer er tilknyttet en kontaktperson, som har ansvaret for at planlægge en respektfuld og individuel omsorg og pleje i et tæt samarbejde med beboeren og dennes pårørende.

I aften og nattevagten er der faste teams, som varetager pleje og omsorg for beboerne.

Der er mange muligheder for faglig og personlig udvikling. Personalet uddannes løbende både internt og ekstern indenfor forskellige faglige områder både individuelt og samlet.

Ud over de fastansatte medarbejdere har Else Mariehjemmet tilknyttet fast fysioterapeut, fodterapeuter samt frisør.
Plejehjemmet Else Marie
Kystvej 33
3050 Humlebæk
genveje:
Kontakt Privatlivs- og cookie-deklaration
GDPR oplysningspligt
Log ind
links:

Selveje Danmark
Download et gratis program, der læser indholdet på hjemmesiden højt:
adgangforalle.dk
Plejehjemmet Else Marie | Kystvej 33 | 3050 Humlebæk | Tlf.: 4919 0862