Plejehjemmet Else Maries historie
|
|
| | 1884 – Frk. Julie Brammer stifter “Hvilehjemmet for overanstrengte kvinder”. Den 1. maj året efter, modtages de første pensionærer på Sophienberg ved Rungsted, som er den første bolig. Bestyrelsen ændrer navnet til Hvile-Rekreationshjemmet for kvinder”.
1906 – Bestyrelsen beslutter at opføre eget hjem. Den 13. juni 1906 bestemmes tilskødningen ved Humlebæk. Professor Arkitekt Christian L. Thuren får til opgave at tegne den smukke bygning, som vi i dag kender som Else Mariehjemmet.
1945 – Hvilehjemmet lukker og bygningerne stilles til rådighed for Dansk Røde Kors. Frihedskæmperne benytter herefter bygningen som kaserne indtil efteråret 1945. Efter denne tid fortsætter hjemmet med at være et hvile -og rekreationshjem for kvinder.
1958 – Sygeplejerske fru Rose Marie Rørdam Holm etablerer det første Mariehjem. Hendes grundlæggende tanke er at skabe små hjem med et trygt og nært miljø uden institutionspræg.
1966 – Fru Rose Marie Rørdam Holm får driftsoverenskomst med Københavns kommune og de første beboere flytter ind på Else Mariehjemmet, som nu har fået navn efter fru Rørdam Holms dattter – Else Marie.
1978 – På baggrund af bistandlovens vedtagelse i 1976 overgår Else Mariehjemmettil at være en selvejende institution med egen bestyrelse. Året efter overdrager Fru Rørdam Holm Kystvej 33 til Fonden Mariehjemmene.
2005 – Plejehjemmet Else Marie renoveres og udvides med en fløj. Vi står i dag med 29 moderne boliger alle med eget tekøkken, toilet og bad. Alle plejeboligerne har adgang til dejlige fællesfaciliteter både ude og inde. |
|
|
|
|
|
|
|